Om mig

Jeg hedder Patricia Holmer, er under uddannelse til Body SDS kropsterapeut. Jeg har en bred vifte af erfaringer inden for socialpædagogik og arbejde med handicappede voksne. Før jeg begyndte min karriere som kropsterapeut, arbejdede jeg som pædagog i mere end 4 år i en vuggestue/børnehave. Efterfølgende arbejdede jeg i 6 år på bosteder med voksne handicappede. Denne erfaring har givet mig en dyb forståelse for andre menneskers udfordringer og behov.

Som sikkert alle andre, har også jeg oplevet perioder med sygdom. Belastningsskader. Stress. Rygproblemer. I min søgen efter hjælp til at komme over disse helbredsmæssige udfordringer, stødte jeg på Body SDS. Det var ikke ukendt for mig, at det kunne være en mulighed, da jeg fra familiemedlemmer vidste, at her var en anden tilgang til behandling.

Gennem uddannelsen til Body SDS kropsterapeut er jeg blevet bekræftet i, at dette er vejen frem for mange for at kunne få en krop i balance og en bedre hverdag.

Det er dog vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke kan give en garanti for en krop i balance og en bedre hverdag. Men jeg kan give en garanti for, at hvis du ikke gør noget for dit velbefindende, så bliver det kun en stadig dårligere hverdag og en stadig større nedslidning af din krop.

Jeg kan også garantere, at hvis vi får et samarbejde i gang, hvor du blandt andet også selvtræner mellem behandlingerne og til stadighed er opmærksom på din vejrtrækning, så er der rigtig stor sandsynlighed for at vi sammen når det mål, vi har sat os.

Jeg er i øjeblikket ved at uddanne mig hos Body SDS med henblik på at blive autoriseret Body SDS kropsterapeut.

Derfor er mit fokus naturligvis på det hele menneske og kropsterapien i den sammenhæng. Du kan læse meget mere om selve Body SDS behandlingen.

Jeg er dog allerede nu ved at kigge ind i særlige områder. Det er f.eks. ryg- og skulderproblemer, der alt for ofte og alt for meget er årsag til hovedpine. Jeg ved fra mig selv, at stress kan forebygges, men det kan også afhjælpes med den rette tilgang.

På det seneste har jeg også fået øjnene op for den betydning vores indtag af fødevarer har på ikke kun vores almene sundhed, men i særdeleshed på indflydelsen på hjernen og dens processer. Derfor vil det også kunne være et tema under et behandlingsforløb.

Jeg er passioneret omkring at lære nyt og holde mig opdateret med de nyeste teknikker og metoder

Jeg ser frem til at møde dig og hjælpe dig med at opnå balance og velvære i dit liv.

Behandling
Mine Behandlings typer
Kontakt nu

Kontakt mig for at få den behandling der lige præcis passer til dig .

En behandling som vil hjælpe dig.
BODY SDS KROPSTERAPEUT

En bedre hverdag med en krop i balance

Rådhus Alle 12
3650 Ølstykke